|
Cykelture som pakketure efter samme
model som vi tilrettelagde vandreturene
i 2011 er undervejs. Vi har haft de
første møder og turene vil blive
tilrettelagt, så de igen byder på
nationalparken fra syd til nord - i
samarbejde med Naturstyrelsen og
Nationalpark Thy.
Ud over de ture, vi planlægger i
nationalparken, vil der også blive en
pakketur, der går langs fjorden - "fra
færge til færge".
Thy Turistforening kan afvikle disse
små ture, da vi er medlemmer af
rejsegarantifonden - de større ture skal
ikke foregå i foreningens regi, men
henlægges til de, der professionelt
arbejder med grupperejser.
Med disse ture har et
erfaringsgrundlag, der kan arbejdes
videre med - hele tiden under det
hensyn, at vores kerneydelse ikke er
rejsebureauvirksomhed. Derfor er det
vort håb, at enten de eksisterende
rejseudbydere eller nye, der vil arbejde
med dette område, kan overtage
aktiviteten, hvis de overstiger det
absolut lave niveau af aktivitet, vi kan
retfærdiggøre at være deltager i.
Sikringen i Rejsegarantifonden anser
vi i lige så høj grad som et grundlag
for at kunne være med i udviklingen af
aktiviteter, der kræver dækning efter
lovens bestemmelser.
|